Der er langt mellem de store virtuoser, heldigvis, for hvis de kom som perler på en snor, ville de ikke være så specielle. De store virtuoser er kunstnere, der alle som én næsten fra barnsben har været musikalske vidunderbørn. Det er fx Mozart, som allerede i en meget ung alder skrev sonater og skrev musik direkte på nodepartituret, som var uden rettelser. Noget som de færreste af os nogensinde vil komme til at gøre, det er helt sikkert.
I dag er nogle af de store virtuoser folk som Nigel Kennedy, som med sin violin har tryllebundet folk over hele verden, og som igen og igen har fyldt koncerthuse med sin til tider meget provokerende udgaver af klassiske værker. Noget som vi alle har nydt, og som har givet ham en speciel status blandt musikere verden over.
Nigel Kennedy er en speciel person, for han er samtidig med, at han er en mester på sit instrument, også en provokatør. Han har optrådt i kilt og med en grøn hanekam, mens han spillede rocknumre i stedet for det klassiske, som de fleste af dem, der havde indløst billet, havde tænkt sig de skulle høre.
Den populære musik
Virtuoserne har spredt sig ind i populærmusikken, og specielt på guitarfronten har der været fokus i de seneste 100 år. Fra Robert Johnson, som spillede så godt på sin guitar, at han var mistænkt for at have lavet en aftale med djævelen ved korsvejen, til Steve Vai, som i dag spiller på en elektrisk guitar, så de fleste står måbende tilbage og bøjer sig i støvet for en mesters behandling af sit instrument.
Det er dog med en stor tak til de gamle mestre, at de moderne kunstnere kommer til at mestre deres instrumenter, for de har givet så meget videre, som kan inspirere de unge, og som kan udfordre de unge, så de må anstrenge sig for at kunne følge i deres fodspor og vise det, de kan.
Virtuoserne findes på alle instrumenter, og fælles for dem er, at de bruger og har brugt tusindvis af timer på at lære deres instrument og perfektionere det ned til mindste detalje. Det er som et fuldtidsarbejde, hvor du arbejder med dit instrument, med at skrive musik og udvikle din teknik og din måde at behandle instrumentet på, for at se om du kan skubbe til grænserne for, hvad instrumentet og musikeren til sammen kan opnå.
Virtuoserne har gennem historien vist sig allerede fra en meget ung alder at være så dygtige på deres instrumenter, at de slet ikke kommer til at have en normal skolegang, for det er deres instrument, sang og musikken, som kommer til at fylde mest, og det er også der, hvor de kommer til give verden det rigtige syn på, hvem de er, for de vælger sjældent at dygtiggøre sig indenfor andre områder. Det er som om de primært vil, lever og ånder musikken og det instrument, som de næsten føler, de er født til at være i symbiose med.