De fleste kender til de forskellige perioder, der har været gennem tiderne. Alt fra barok til modernisme. Det ses i malerkunsten, i bygningsværkerne og hos forfatterne, men det ses også i musikken. Faktisk starter mange af disse perioder hurtigere i musikken end i de andre kunstarter, og mange komponister har derfor på rigtig mange områder været store provokatører i deres samtidig. Helt på samme måde, som rigtig mange musikere er det i dag. Nu om dage er der mange, der har det svært med det sprog, som rappere bruger. Ikke kun mener nogle, der er nedsættende, men de har også mange rim og fortællinger om sex, seksualitet, stofmisbrug og meget andet. Andre vil kalde de ærlig snak og synes, det er frisk og befriende. Det viser bare, hvor lidt der skal til for at provokere.
Tidligere var det rockmusikerne, der provokerede det pæn
e borgerskab. De kom med deres lange hår og stramme tøj, og som i rappen kunne deres musik handle om nøgne kvinder, om sex og om stoffer. Ikke meget har ændret sig over de sidste mange år på den front, heller ikke det, at det virker som en rød klud for rigtig mange mennesker.
Andre tager ikke den slags tungt, men synes det er spændende, at der hele tiden er nogen, der tør prøve grænser af og fortælle om det, der er en del af livet. Det behøver ikke kun være smukt alt sammen, for livet kan være hårdt på mange måder.
Så om du hedder Robert Plant eller Mozart, så har du haft evnen til at provokere i din samtid, rykke en masse grænser og samtidig sikret, at der har kommet nye kræfter til efter, der provokerede endnu mere.