Mange kunstnere provokerer. Gerne med vilje. For nogle er provokationen så stor, at den når hele verden rundt og lidt til. Det var tilfældet med N.W.A. Hardcore rap, der kom direkte fra Compton. Fra nogle drenge, der var og er ekstremt musikalske, og som råt for usødet fortalte om livet for en sort knægt i en ghetto. Det er politiet på nakken, det er det hårde liv, og det spyttes ud med lige så hårde ord. Og verden lappede det i sig. Rigtig mange fik øjnene op for den sorte rapscene fra USA, og der gik ikke lang tid, før bandet var et fænomen, der gik verden rundt.
Alle som en fik medlemmerne succes, først i fællesskab som gruppe, men efterfølgende også med deres solokarriere. Det er dog ikke til at forestille sig Ice-Cube som hardcore gangsterrapper, når man ser ham i dag som glad familiefar i hyggelige film. De viser dog bare, at der er en vej ud for al
le, selv for fattige drenge i en hård ghetto, drenge, der ikke tidligere blev spået mange chancer. At han og de andre kunne har banet vejen for så mange andre. Vejen ud af ghettoen var ikke længere kun sport, men også musik.
Gruppen har haft så stor betydning, at der kom en blockbuster af en film ud af deres historie. En film, som mange af deres oprindelige fans har nydt, for den fortæller ikke kun historien om bandet og personerne, den får al den fede musik med også. Har du ikke set den, så er den det hele værd. Lige som der er kommet film om andre store kunstnere og spændende bands i den sidste tid. Film om bl.a. Freddy Mercury, Mötley Crüe og Mayhem, hvor alle får mulighed for at se nogle baggrunde og historier fra en vinkel, de ikke kendte før.