Der bliver i disse år kastet roser for fødderne af mange musikere og kunstnere. Folk, som har givet os musik ja, men det er kun tiden, som vil vise, om de på sigt kan måle sig med de store mestre. De musikere som for mange hundrede år siden skabte klassiske musikværker, som vi i dag nyder, som var de skrevet i går, og som tusindvis af musikere verden over finder inspiration i og nyder den samme muse, der var til stede dengang, og lader tonerne flyde frit.
Blandt de store mestre finder vi selvfølgelig dem, som vi allerede kender. Det er folk som Mozart, Beethoven, og Bach for bare at nævne 3 af dem, som de fleste af os kender.
Den musik, som de har skabt, er virkelig tidløs. Den går langt ud over tid og sted, og alle med bare den mindste smule musikalsk indsigt hylder igen og igen de største klassiske kunstnere for at være unikaer, der med deres unikke musik transcenderer tid og sted.
Der er sågar bands som for eksempel Manowar, der i dag takker en af de store, som ikke er blevet nævnt endnu, nemlig Wagner, på deres albums. De takker for, at han var verdens første metalmusiker og for den store inspiration, som han har givet dem til at skrive deres musik.
En særlig elite
Tiden hvor de store me
stre skrev deres musik, var en tid, hvor musikken tilhørte eliten, og hvor en meget stor del af musikken blev skrevet til kirken og faktisk også var finansieret af kirken, for det var kunden, og så de rigeste af de adelige, som havde råd til at få skrevet musik, for det var en luksus, som de almindelige blandt befolkningen ikke havde råd til. De havde travlt, for hovedparten af dem levede fra hånden til munden, og hvis de blev udsat for musik, så var det søndag i kirken eller på de mange beværtninger, der altid har været i menneskets historie.
De store mestre er skrevet til at blive spillet i sale med akustik og ikke altid til at blive digitaliseret, for det fjerner de fine små nuancer, der er i den klassiske musik, og som ofte er med til at skille den ud fra den mere populære musik.
Kompleksiteten i musikken er noget, som virkelig kendetegner de store klassiske komponister. Det er musik, som næsten ved en triangel alene kan fylde en koncertsal med vellyd på få sekunder.
At den musik bliver spillet den dag i dag bærer vidnesbyrd om, hvor tidløs den musik er, og hvor meget den også i fremtiden vil komme til at betyde for dem, som sidder derhjemme og lytter, komponerer selv, eller som bare godt kan lide et godt stykke musik til maden, arbejdet eller noget helt tredje.