Indret dit eget musikværelse

Er du vild med musik, og elsker du at tage til alverdens koncerter? Så overvej om det måske var en idé at omdanne et eller flere af værelserne i din bolig til deciderede “musikalske oaser”. Der er masser af mulighed for at indrette sig på en måde, hvor musikken får lov at være i højsædet. Gør du det på den bedst mulige måde, er der god mulighed for virkelig at kunne fordybe sig i musikken. Vi har samlet en mindre liste med gode tips og tricks til, hvordan du kommer i gang, så du kan nyde en stille stund i selskab med den gode musik.

Indret dit musikværelse så det er hyggeligt og indbydende

At lytte til musik bør ske under hyggelige, hjemlige og ikke mindst indbydende forhold. Overvej derfor at indrette dit musikværelse med en lækker sofa. Du ved, sådan en man bare har lyst til at “overfalde”, så snart man ser den. Supplér med et par bløde og behagelige kelim tæpper på gulvet, og sæt så endelig prikken over i’et ved at hænge musikalske plakater og kunst på væggene.

Så er stemningen i den grad sat! Overvej dog lige, hvad intentionen med dit musikalske værelse egentlig er. Skal værelset udelukkende være et tilflugtssted til dig selv, hvor du kan gå ind og lytte til alt dit favoritmusik? Eller skal der samtidig være plads til at andre fans af musik, såsom familie, venner og bekendte, også kan komme forbi og lytte med? Hvis sidstnævnte scenarie gør sig gældende hos dig, så gør plads til et par ekstra lænestole, eller måske en lidt større sofa.

Teknikken er naturligvis i fokus

Intet musikværelse uden hi-fi-systemer og knivskarpe højttalere. Dit helt eget musikalske værelse skal derfor naturligvis også udstyres med et moderne og sprødt lydsystem. Overvej derfor at gøre din research grundigt her. For hvilket lydsystem skal du egentlig købe? Svaret på det spørgsmål afhænger i høj grad af faktorer, såsom hvor stort dit musikværelse skal være, samt hvor mange penge du har i budgettet til projektet.

Lad det være sagt med det samme: lydsystemer kan hurtigt være dyre. Rigtig dyre faktisk. Overvej derfor ikke blot at tage forbi den lokale hi-fi-forretning, men gennemse samtidig Den Blå Avis, Facebook og lignende online-markedspladser for gode tilbud på brugte systemer. For hvem siger, man behøver et spritnyt anlæg, når man måske for halv pris kan få et velfungerende system, som kun har et par år på bagen?

Teknikken er med andre ord naturligvis i fokus, så snart man kaster sig over et projekt, der handler om at bygge et musikværelse. For uden velfungerende højttalere opnår man bare ikke den der knivskarpe lyd, som alle os musikelskere higer efter. Du bør derfor aldrig “gå ned på udstyr”, når du skal indrette din musikalske oase.

Fysiske albums eller streaming?

Sidst, men ikke mindst, bør du begynde at overveje, hvordan alt din musik bør opbevares. Er du en ivrig vinylsamler, eller er du måske mest til albums på CD? Eller er du måske ligeglad med de fysiske medier, og har det i stedet fint nok med at streame al din musik via tjenester som Spotify og Tidal?

Overvej at benytte de fysiske albums som en del af indretningen af musikværelset. Sådan en række af albums på flot indrettede reoler gør sig trods alt godt på et musikværelse. Der er derfor samlet set masser af overvejelser at gøre sig, inden man for alvor kan indvie sit nye musikværelse.

alante-x